En imaginær samtale med et stykke brugt elektronik


Følgende er et kort hørespil der nogenlunde viser hvordan en samtale mellem mig og mit gamle lortefjernsyn kunne tage sig ud. Scenen er et almindeligt værelse i en lejlighed. På sengen sidder en halvskaldet mand med briller på og en fjernbetjening i hånden, i sengens fodende står et slidt 28″ fjernsyn.

Anders: Hej fjernsyn! Det er ved at være længe siden… lad mig se hvad du kan byde på i aften. Giv mig DR1.

Fjernsyn: Okay. Jeg krydrer lige med en smule af billedet fra stationen ved siden af, så det ikke bliver for kedeligt.

Anders: Øh… okay. Det er lidt for utydeligt for mig. Hvad er der på TV3?

Fjernsyn: Her er Rai|Uno.

Anders: Ja, men jeg bad om TV3!

Fjernsyn: Okay, her. Hov, det var Discovery. Hvor er jeg klodset, tihi!

Anders: Årk! Nå, så skift til Zulu i stedet.

Fjernsyn: Okidoki!

Anders: Der er intet interessant. Hvad med Kanal 5?

Fjernsyn: Jeg har glemt hvor Kanal 5 er. Her har du en arabisk kanal i stedet.

Anders: Op i røven med arabisk TV, gå tilbage til Zulu i stedet – der var i det mindste noget jeg kunne forstå.

Fjernsyn: Okay. Her.

Anders: Nu er det bare sne?

Fjernsyn: Ja. Men hvis du kigger godt efter kan du nogen gange se omridset af en eller anden skodkat fra Animal Planet!

Anders: Grrrr… nå, vis mig VH1. Måske er jeg heldig at de spiller noget ordentlig musik for en gangs skyld.

Fjernsyn: (slukker spontant)

  1. #1 by Lars on 19. september, 2006

    Referat af en samtale med dit tv??!!

    Tror du ikke snart du sku ta og få dig nowed fiss, waa?

  2. #2 by Prometheus on 5. oktober, 2006

    Skræmmende hverdagsdrama med stærke kafkaske træk. Den fascinerende magiske realisme bærer tydeligt præg af inspiration fra Grass, Borges og ikke mindst Mishimas strenge symbolistisk/minimalistiske stil. Jeg spår den en stor fremtid i avantgarde-teatret og har hørt rygter om en opsætning off-broadway i den nærmeste fremtid.

  3. #3 by Rasmus on 20. november, 2006

    Chuck Norris bruger ikke fjernbetjening. Han stirrer på fjernsynet, til det viser ham den kanal, han vil se. Hvis kanalen ikke findes, stirrer Chuck Norris videre, til den opstår spontant af ren frygt.

(bliver ikke vist offentligt)

  1. Endnu ingen trackbacks.