PESTOBURGER (til fire personer)

Først og fremmest skal du bruge nogle boller. Hvis du er anlagt for den slags kan du bage dem selv, men ellers laver Kohberg nogle “caféburger-boller”, som er nogle store, flade ciabatta-bæster der smager ganske udemærket. Ellers snak med din lokale bager, og bestil nogle specialfremstillede boller. Gør dig selv den tjeneste ikke blot at bruge almindelige, “tomme” burgerboller.

Fyld:

• Et glas god, grøn pesto, f.eks. “Princip”, som du finder hos Føtex og Bilka. Køb evt. to glas, hvis du laver mad til pestoglade mennesker.
• En rød peber
• Et halvt løg i pæn størrelse. Bare rolig, du skal bruge den anden halvdel i kødet.
• Rucola
• En frisk blok parmesan eller pecorino

Kød:

• 3-400 gram hakket oksekød, gerne med en ordentlig fedtprocent så det smager igennem.
• Et halvt løg i pæn størrelse (se, jeg sagde det jo!)
• To mellemstore gulerødder
• To veldimensionerede æg (f.eks. økologiske “M/L”)
• Timian, rosmarin og basilikum
• Salt, peber
• En smule mel

Start med at røre farsen: hak løget fint, riv gulerødderne, og bland hele molevitten sammen. Tilsæt timian, rosmarin og basilikum efter smag – til min sidste omgang brugte jeg en god portion timian, og det kan altså anbefales. Husk også en god del salt, da gulerødderne kan suge en del. Rør grundigt sammen, og tilsæt mel indtil farsen er tilpas tyk og medgørlig (den skal jo kunne formes).
Form fire bøffer, og gør dem et par centimeter bredere end bollerne. Steg dem på en grillpande ved “mellem-høj” varme, så de får pæne, mørke striber. I mellemtiden kan du passende smide bollerne i ovnen.

Når alt er klart skærer du bollen over, og smører begge halvdele gavmildt med pesto. Læg et solidt lag rucola ovenpå, og ovenpå dét noget tyndskåret rød peber. Derefter bøffen, og ovenpå dén river du en pæn omgang parmesan. Drys med finhakket løg, og læg sidste bollehalvdel ovenpå. Og voilá: pestoburger!

Servér med en bedre rødvin (!) eller en mørk ale (jeg kan anbefale Refnsvindinge Ale no. 16). En omgang salat eller nogle ovnbagte kartofler (læs: “fritter”) vil være fremragende tilbehør. Vi har forsøgt at spise to burgere hver, men har simpelthen ikke været i stand til det, så betragt dette som en advarsel!

God fornøjelse – og velbekomme! Jeg skal forsøge at opdatere med billeder, hvis jeg har åndsnærværelse nok til at tage nogen næste gang.

(PS: ja, jeg ved godt jeg ikke skriver meget på bloggen længere, men… well, jeg har ingen undskyldning.)

Desværre er det ikke altid man har nogle interessante ansigter i nærheden, som vel at mærke sidder på mennesker der accepterer at man efterfølgende offentliggør billederne – men til alt held kender jeg Franka, som ikke var bleg for at lægge ansigt til mine eksperimenter. Så vi luskede lidt rundt i Århus mens jeg febrilsk tog billede efter billede… dét kom der faktisk en del godt ud af, men jeg vil lige fremhæve følgende billede, som jeg tror er min favorit fra dagen:

Men jeg er slet, slet ikke færdig med det her portræt-hejs, så hvis du, kære læser, mangler et godt billede af dig selv, så sig til. Jeg skal med glæde tage et par hundrede billeder af dig…

FoodLounge bryster sig ikke af et enormt menukort – der er faktisk ret få ting at vælge imellem – men juvelen i samlingen er tilsyneladende deres tre burgere, som blot adskiller sig på kødmængden med hhv. 200, 400 og 1000 (!) gram. I kådhed valgte jeg 400g-udgaven, men måtte undervejs sande, at hvis man ikke har bygget en hængebro eller gennemført en IronMan i løbet af eftermiddagen, kan den mængde kød lave en seriøs miljøkatastrofe i mavesækken. Men maden var i høj kvalitet, og vi gik (vraltede) mætte og glade derfra.

Herefter fulgte aftenens virkelige mission: Brüno, Sasha Baron Cohens nyeste forsøg på at overføre en af hans originale karakterer til Den Sølv Skærm. Det stod ret hurtigt klart at den fortsatte hvor Borat slap: endnu mere under-bæltestedet-humor, som nok vil få de fleste homofober til at flygte skrigende, endnu flere situationer hvor uvidende amerikanere gør sig selv til grin, og endnu flere øjeblikke hvor man seriøst overvejer hvordan manden har overlevet optagelserne. Og det virker for det meste: stort set hele filmen sad jeg med et smil på læben, og ofte havde jeg intet andet valg end at skrige af grin.
Desværre blev oplevelsen for mig en smule skæmmet af, at filmen i grove træk følger nøjagtigt samme formel som netop Borat, så enkelte scener føltes som genbrug. Historien mangler rygrad i forhold til forgængeren, så selvom filmen er sjovere og mere chokerende, så er historien ikke helt så god – Borat havde en bedre rød tråd, hvor Brüno føltes lidt mere usammenhængende. Generelt var mængden af irritationsmomenter dog minimal – og hvis man ikke lader sig skræmme af tissemænd, lejlighedsvis grov humor og en kompromisløs indgang til konceptet “lad os ryste folk i deres grundvold”, så er filmen perfekt. Og så var afslutningen, som jeg ikke vil afsløre, et sjovt twist at lukke af på.

Alt i alt en herlig aften, og godt brændstof at stå op på næsten morgen… sikkert takket være de 57.000 kalorier jeg satte til livs på FoodLounge. Godt man ikke er på kur…

Hvad der kommer til at ske her på siden er endnu uvist. Indtil videre er jeg ved at lære Wordpress at kende – det er dog et smart system, hvis man ikke gider programmere sit eget, og sidstnævnte har jeg fået nok af lige for indeværende. På et tidspunkt skifter jeg med garantrisser designet ud med noget mere personligt, men for indeværende må du klare dig med hvad du ser. Indholdet af bloggen er naturligvis det vigtigste. … ikke?

Så altså. Velkommen til dig, mig og os alle sammen – følg med i mine udgydelser, hvis du tør!

Så siden her får lov at leve som arkiv indtil videre. Jeg har nogle ideer til hvad der skal ske med domænet, men hvornår – hvis overhovedet – de bliver realiseret ved jeg ikke. Vi får se. I hvert fald tror jeg næste reinkarnation af www.cyg.dk bliver en ganske anden boldgade end tidligere, men om ambitionerne kan spores i originaliteten til den tid er et godt spørgsmål.

Så tak for nu – vi ses på den anden side af min skriveblokade.

Anders: Hej fjernsyn! Det er ved at være længe siden… lad mig se hvad du kan byde på i aften. Giv mig DR1.

Fjernsyn: Okay. Jeg krydrer lige med en smule af billedet fra stationen ved siden af, så det ikke bliver for kedeligt.

Anders: Øh… okay. Det er lidt for utydeligt for mig. Hvad er der på TV3?

Fjernsyn: Her er Rai|Uno.

Anders: Ja, men jeg bad om TV3!

Fjernsyn: Okay, her. Hov, det var Discovery. Hvor er jeg klodset, tihi!

Anders: Årk! Nå, så skift til Zulu i stedet.

Fjernsyn: Okidoki!

Anders: Der er intet interessant. Hvad med Kanal 5?

Fjernsyn: Jeg har glemt hvor Kanal 5 er. Her har du en arabisk kanal i stedet.

Anders: Op i røven med arabisk TV, gå tilbage til Zulu i stedet – der var i det mindste noget jeg kunne forstå.

Fjernsyn: Okay. Her.

Anders: Nu er det bare sne?

Fjernsyn: Ja. Men hvis du kigger godt efter kan du nogen gange se omridset af en eller anden skodkat fra Animal Planet!

Anders: Grrrr… nå, vis mig VH1. Måske er jeg heldig at de spiller noget ordentlig musik for en gangs skyld.

Fjernsyn: (slukker spontant)

• En gang imellem har hun konstant og sjælden hovedpine.
• Klager over dobbeltsyn, har praktisk taget været til stede under hele indlæggelsen. Vi må tage røntgenfoto af anklerne.
• Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave.
• Nu begyndende stær på højre øje, hvorfor der er god grund til at operere venstre side.
• Patienten græder konstant. Hun synes også at være deprimeret.
• Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på sin venstre side i mere end et år.
• Patienten har ingen fortilfælde af selvmord.
• Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn.
• Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989.
• Patienten nægtede at lade sig obducere.
• Patientens tilstand har været bemærkelsesværdig stabil, og hun har kun taget 20 kg på i løbet af de sidste tre dage.
• På andendagen havde hans knæ det bedre og på tredjedagen var det helt forsvundet.
• Storebroderen har meget ofte vejtrækning. Egen læge mener han kan vokse fra det.
• Udskrivelsestilstand: I live, men uden min tilladelse.
• Barnet blev bragt til verden, navlestrengen ordnet og overgivet til børnelægen, som trak vejret og øjeblikkeligt gav sig til at græde.
• Da han kommer fra København, har han ingen børn.
• Da hun besvimede, rullede hendes øjne rundt i rummet.
• Huden var fugtig og tør!
• Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter.
• Patienten bor sammen med sin mor, far og kæle-skildpadde, som p.t. er i dagpleje 3 gange om ugen.
• Patienten er en 79årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand.
• Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år.
• Patienten udåndede på gulvet uden påstyr.
• Patienten har slået venstre storetå, som næsten helt har løsnet sig. Personalet må ikke trække den af, da det gør ondt.
• Fik dog besked om, at hjertet var i orden, men at hun skulle komme igen, hvis hun blev bevidstløs.
• Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord.
• Patienten er gravid i 19. måned.
• Patienten synes, at højre storetå hænger noget nedad sammenlignet med de andre fingre.
• Afføringen har samme farve som dørene på afdeling 19.
• Opkastningerne gik væk i løbet af eftermiddagen, ligesom manden.
• Var på vandretur i bjergene. Nedkom med helikopter i går.
• Har fået små blodige spiseskeer i afføringen 15-20 gange om dagen.
• Patienten har tidligere haft ører, men de er faldet af.
• Patienten har været på hundepension med støtte fra kommunen.
• Anbefales at komme igen, hvis symptomerne kommer igen, og ringer da en måned i forvejen.
• Far og mor døde, da hun var 12 år gammel. De har ingen kontakt med hende.
• Mad får han af sønnen, som er dybfrossen.
• Ørerne kan svagt skimtes bag voks.
• Synes, at han tisser godt. Som en hest, ifølge eget udsagn.
• Patient med ansigtseksem. Hudbesvær i forbindelse med at han anvender underbukser.
• Hvad hans impotens angår, fortsætter vi medicineringen og lader hans hustru behandle ham.

Til jer der dukkede op: tak fordi I var med til at gøre det til en fantasisk debutkoncert. Vi håber at se jer igen næste gang.

Og til jer der ikke gjorde: I aner ikke hvad I gik glip af.

I dag står den på rigelige mængder kaffe og afslapning, for jeg har ondt i samtlige bevægelige led, stemmen er smadret og energidepoterne har seriøse underskud. Men det var det hele værd.

Opdatering: Der er kommet billeder på vores hjemmeside. Se dem her.

Men dér stopper morskaben ikke! For sammen med en af Wolles gode venner indspillede vi for en måneds tid siden to andre numre, der godt nok ikke er Pillowtalk Pigeon, men noget helt andet: Porndogs, inc.. Konceptet er dog nogenlunde det samme, selvom jeg ikke var fuld den aften da jeg skulle på ferie næste dag.

Så alt i alt er der tre nye sange du kan nyde weekenden med. Jeg vil dog på forhånd advare mod teksterne, der indeholder adskillige henvisninger til homo- og pædofili, analt samleje, Ace of Base og andre hyggelige temaer for hele familien.

Så, uden videre omsvøb:

• Pillowtalk Pigeon – Kalifornia
• Porndogs, Inc. – Best Friends Forever
• Porndogs, Inc. – Ron Jeremy

For det interessante er naturligvis Krabat, der har eksisteret siden sidste vinter, og ud over undertegnede tæller tre fremragende musikere: min storebror på guitar, en pianist ved navn Peter og en trommeslager der, ganske som bemeldte storebror, lyder navnet Rasmus, hvilket er årsag til megen moro. Selv spiller jeg bas og kazoo, og så synger jeg faktisk også – men lad ikke det skræmme dig, for det sker indtil videre kun på to numre. Indtil videre.
Genren hedder confusion – en sammensmeltning af contry og fusion – men vi spiller stort set alt: jazz, blues, reggae, funk, rock, fusion [sic], tango, og så selvfølgelig country som gennemsyrer stort set det hele. Den overordnede mission er at have det skideskægt, spille nogle gode melodier og ikke at lade tingene være alt for fasttømrede… hvilket kan være opskriften på ren katastrofe, men som i vores tilfælde faktisk fungerer overraskende godt. Jeg kan i hvert fald uden tvivl sige at Krabat er det sjoveste band jeg har spillet i – ikke mindst fordi bandet fungerer utroligt godt socialt også. Der er ingen ambitioner om at komme ud og være store og berømte: vi spiller for at spille og hygge os.

Dermed ikke være sagt at vi ikke har lyst til at spille for folk – tværtimod brænder vi for at få lov at spille nogle skæve taktarter for verden, og det er lige præcis hvad vi vil gøre onsdag den 30. Vi starter kl. 21:30 og spiller en ordentlig røvfuld hjemmegjorte kompositioner, og jeg vil hermed invitere gud og hvermand til at komme og drikke en enkelt fadøl sammen med os.

Og det bedste er at der er gratis entré, så med mindre du befinder dig i den anden ende af kontinentet (eller på den anden side af et hav) er der faktisk ingen undskyldning for at blive væk. Jeg tror virkelig det bliver fedt – men kom, lyt og døm selv! I dare ya!