Om mig
Så er det vel her jeg skal skrive lidt om hvem jeg er. Så altså: jeg tilhører Homo Sapiens, bryster mig af nogenlunde velfungende XY-kromosomer, og lyder navnet Anders i daglig tale – eller “Don” blandt venner. Mine lunger har bidraget til CO2-forureningen siden engang midt i 1982, og siden mine første spæde børneskridt i Nordjylland har jeg udviklet mig til en musik- og IT-nørd af format.
Musik har altid spillet en enorm del af mit liv, og der er ikke mange minutter af dagen hvor jeg ikke enten hører eller spiller musik, eller har en eller anden melodi til at kværne i baghovedet. Denne kærlighed har ført til, at jeg i dag spiller klaver og bas, og udnytter enhver chance for at kaste mig over instrumenterne – heldigvis bor jeg et sted hvor jeg kan spille uden at forstyrre mine naboer for meget; en luksus man ikke altid finder i en storby. Mine små-audiofile tendenser og en stor interesse for elektronik har samtidigt ført til, at jeg har kastet mig ind i lyd- og studieteknik og langsomt opbygget mig et halvseriøst hjemmestudie, som jeg håber at drive til noget mere en dag. Time will tell.
Jeg er ikke nået længere i den knusende uddannelsesmaskine end en veloverstået studentereksamen fra Fjerritslev i 2002. Først var der sabbat-år, dernæst en længere periode af ubeslutsomhed, dernæst en kort flirt med musikkonservatoriet – men til sidst endte jeg med at satse på mine evner i digitalteknologiens velsignelser og beholde musikken som en hobby. En beslutning jeg er mægtigt glad for at have taget.
Så altså, den dag i dag bor jeg i udkanten af Århus, arbejder som webninja/TYPO3-udvikler i et velrennommeret webudviklingsfirma, og leger musiker og musikproducer når jeg kan komme afsted med det. Jeg er samtidigt en ivrig amatørfotograf, og er mere end een gang set på offentlige steder med et kamera om halsen – det er en skæg hobby, og jeg elsker at lege med blænder-indstillinger og lukketider.
Som man kan udlede af arkivet har jeg blogget før, men mistede interessen i flere omgange. Til sidst ender jeg dog altid med at komme tilbage – for det er skidesjovt at skrive, og selvom jeg ikke altid har noget spændende på hjerte, så er det rart at have et forum hvor man enerådigt kan sætte dagsordenen og lade sin ekshibitionisme få frie tøjler. Så følg med, kære læser, og se hvad der gemmer sig under overfladen…